Hvordan livsændringer påvirker fysisk aktivitet: En undersøgelse af unge voksne

Baggrund

• Fysisk aktivitet (PA) er en svingende adfærd, der kan ændre sig i løbet af livet på grund af livsbegivenheder og overgange.
• Livsbegivenheder er diskrete hændelser, der forstyrrer den normale rutine, såsom flytning, eksamen eller brud.
• Overgange er længerevarende processer med tilpasning og justering til nye situationer, som f.eks. at blive forælder, starte en karriere eller gå på pension.
• Livsbegivenheder og overgange kan have positive eller negative effekter på PA, afhængigt af den enkeltes ressourcer, mestringsstrategier og sociale støtte.
• Tidligere undersøgelser har mest fokuseret på specifikke livsbegivenheder eller overgange, såsom graviditet, ægteskab eller arbejdsløshed, og deres indvirkning på PA.
• Men der mangler forskning, der undersøger mønstrene og dynamikken i PA-ændringer på tværs af forskellige typer af livsbegivenheder og overgange, især blandt unge voksne, der står over for flere og forskellige udfordringer i deres livsforløb.

Metoder

• Forfatterne gennemførte et kvalitativt studie med 20 unge voksne (10 mænd og 10 kvinder) i alderen 18 til 35 år, som havde oplevet mindst én kritisk livsbegivenhed eller overgang inden for de seneste to år, som påvirkede deres PA.
• Deltagerne blev rekrutteret fra forskellige miljøer, såsom universiteter, sportsklubber eller sociale medieplatforme, og havde forskellige niveauer af PA og sportsinvolvering.
• Forfatterne gennemførte semistrukturerede interviews med deltagerne, hvor de brugte åbne spørgsmål til at fremkalde deres fortællinger om PA-ændringer i forhold til deres livsbegivenheder og overgange.
• Forfatterne analyserede dataene ved hjælp af en refleksiv tematisk analysetilgang, som involverede identifikation af temaer og mønstre, der opstod ud fra deltagernes oplevelser.

Resultater

Forfatterne identificerede fire hovedtemaer, der indfangede vejen til fysisk (in)aktivitet blandt deltagerne:

• Reorientering: Dette tema involverede deltagere, der ændrede deres PA-adfærd på grund af et skift i deres personlige værdier, mål eller identitet. For eksempel startede eller øgede nogle deltagere deres PA efter at have indset fordelene for deres helbred, velbefindende eller selvværd. Andre reducerede eller stoppede deres PA efter at have mistet interessen, motivationen eller glæden ved deres tidligere aktiviteter.
• Reorganisering**: Dette tema involverede deltagere, der ændrede deres PA-adfærd på grund af en ændring i deres daglige rutine, struktur eller miljø. For eksempel startede eller øgede nogle deltagere deres PA efter at have fundet mere tid, fleksibilitet eller muligheder i deres nye skema eller sted. Andre reducerede eller stoppede deres PA efter at have oplevet flere begrænsninger, stress eller distraktioner i deres nye situation.
• Gendannelse: Dette tema involverede deltagere, der ændrede deres PA-adfærd på grund af en fysisk eller psykisk skade eller sygdom. For eksempel startede eller øgede nogle deltagere deres PA efter at være kommet sig over deres tilstand eller bruge det som en mestringsmekanisme. Andre reducerede eller stoppede deres PA efter at have lidt af smerter, træthed eller depression.
• Relationer: Dette tema involverede deltagere, der ændrede deres PA-adfærd på grund af en ændring i deres sociale netværk eller interaktioner. For eksempel startede eller øgede nogle deltagere deres PA efter at have fundet nye venner, partnere eller rollemodeller, som inspirerede eller støttede dem. Andre reducerede eller stoppede deres PA efter at have mistet kontakten, tilliden eller kompatibiliteten med deres tidligere ledsagere.

Forfatterne fandt også ud af, at deltagernes PA-ændringer var påvirket af flere faktorer, der modererede effekten af livsbegivenheder og overgange:

• Ressourcer: Disse omfattede personlige faktorer som færdigheder, viden, selvtillid og motivation; materielle faktorer som udstyr, faciliteter og økonomi; og tidsmæssige faktorer som tilgængelighed og fleksibilitet i tid.

• Mestringsstrategier**: Disse omfattede kognitive strategier som omformulering, planlægning og målsætning; adfærdsmæssige strategier som at søge information, råd, eller feedback; og følelsesmæssige strategier som at udtrykke følelser, søge støtte, eller få afløb for frustration.

• Social støtte: Dette omfattede instrumentel støtte såsom at give praktisk hjælp, råd, eller feedback; følelsesmæssig støtte såsom at give empati, opmuntring eller trøst; og ledsagende støtte såsom at give selskab, venskab, eller sjov.

• Forfatterne bemærkede også, at deltagernes PA-ændringer ikke var lineære eller stabile, men snarere dynamiske og svingende over tid, afhængigt af samspillet mellem disse faktorer.

Konklusion

Forfatterne konkluderede, at livsbegivenheder og overgange kan have betydelig indflydelse på unge voksnes PA-adfærd, men at retningen og størrelsen af disse påvirkninger varierer afhængigt af de